Hulen og skolen

Knudsøhulen er en afdeling af Knudsøskolen. Vi har eget hus beliggende på stor naturgrund ved siden af skolen og SFO. Vi benytter skolens faciliteter, såsom gymnastiksal, værksteder og biblioteket. Vi samarbejder med SFO, klub og 0. klasse omkring forskellige aktiviteter med børnene. Derudover har vi fælles pasning i alle ferieperioder. I vores dagligdag har alle børn, skolebørn som børnehavebørn, stor glæde af hinanden og leger meget sammen på området omkring børnehaven. Det er meget givende for børnenes læring og tryghed.
Vi arbejder også tæt sammen omkring overgangen fra børnehave til skole, og det er med til at give børnene en tryg overgang til skolen at de allerede er bekendt med skolens faciliteter og de større elever.